Øresundsbron har afdraget den første milliard
Øresundsbron har nu betalt den første milliard af på gælden for brobyggeriet. Det viser Øresundsbro Konsortiets årsregnskab for 2008. Den rentebærende nettogæld var højest i 2003. Gælden udgjorde ved det seneste årsskifte 18.930 millioner DKK.

Der er dog lang vej endnu, før hele gælden er betalt. Med den nuværende prognose for realrente og trafikudvikling vil gælden være betalt i 2034.

- De første år steg gælden i henhold til planen, eftersom det tog sin tid, før trafikken og indkomsterne steg tilstrækkelig meget, siger Øresundsbrons finansdirektør Kaj V. Holm.

- Men fra og med 2004 har vi afdraget på gælden hvert år. I 2008 blev der således afdraget 310 millioner DKK.

Øresundsbrons indtægter skal også dække tilbagebetalingen af de lån, som ejervirksomhederne A/S Øresund og Svedab har optaget for at finansiere landanlæggene i Danmark og Sverige.